Owen Pallett – enmandssymfoni i oprør

På Pop Revos sidstedag havde Voxhall fået fint besøg fra den anden side af Atlanten i form af Owen Pallett, der stod klar kl. 20, mutters alene. Og selv om canadieren humoristisk fortalte om, hvordan hans almindelige violin var ødelagt og undskyldte for sin dårlige Kina-violin, vandt virtuositeten over udstyret.

Fra skingre strøg over de mere letbenede pizzicato-hop blev hver eneste bevægelse optaget, loopet og bygget videre på. En teknik som Owen Pallett i den grad mestrer. Når hans så ydermere formår at bruge sin violin som percussion og endda spille basgange på den, er det svært ikke at overgive sig.

Noget af det iøjnefaldende ved Palletts komplekse kompositioner live fremfor på plade er den drejning henimod aggressivitet og støj, udtrykket tager. Flere gange formåede Owen Pallett ved hjælp af delay-effekter og distortion at lave  særegen kammerstøj, der var lige så potent som My Bloody Valentines støjæstetik.

Aftenens højdepunkt kom, da violinen kort blev hvilet på en intens version af ‘Lewis Takes Off His Shirt’, hvor canadieren gav eksempler på sine evner på synthesizer i form af sit cykliske og detaljerige spil. Uden den vanlige pænhed sang og råbte Owen Pallett de karakteristiske gentagelser »I’m never gonna give it to you«, selv om man som tilskuer absolut følte, at den talentfulde canadier gav alt, hvad han havde i sig.