The Hills Are Alive

Lettilgængelig er et ord, man vist godt kan tillade sig at bruge om københavner-kvartetten The Hills Are Alives debut-ep. For over fem numre og små tyve minutter er ‘EP’, som udgivelsen på simpel vis er betitlet, en helt igennem komfortabel lytteoplevelse, der ikke en eneste gang skærer i ørerne med mislyd eller disharmoni. Desværre står det også småt til med nytænkningen; en faktor der gør, at det komfortable meget af tiden tangerer det konforme.

Fra førstesinglen og ep-åbneren ‘Sleeping Won’t Be Likely’ fremstår gruppen en anelse karakterløse, og manglen på kant gør, at The Hills Are Alive i højere grad fremstår som gode håndværkere end som kreative musikere med noget interessant og tidligere uhørt på hjerte.

Ganske vist er ep’ens højdepunkt, den svævende romantiske ‘Disappear’, et smukt bekendtskab, der ligeså godt kunne have været på en vilkårlig moi Caprice-plade. Men det er ikke originaliteten, der hersker, og det kommer ligeledes til udtryk på ‘Sparkle’ samt ‘All Back Into Place’, hvis universer fremstår en smule mere dovne, og som på vokalfronten i den grad trækker på Editors-frontmanden Tom Smiths måde at frasere på.

Man kan komme langt med hårdt arbejde og solidt håndværk. Men sandsynligheden, for at The Hills Are Alive drukner i mængden af letbenede indiebands synes at overskygge mulighederne for nogen større succes.