Black Lips
Atlanta-bandet Black Lips spiller tidløs garage-rock’n’roll, så man får lyst til at trække i wifebeateren, købe 40’s and blunts og drøne rundt på ladet af en pickup truck en varm sommerdag og samle alle vennerne op på vejen.
I sangskrivningen som sådan er der intet nyt under sydstatssolen. Det kører lige ud af landevejen, og Black Lips mestrer rock’n’rollens virkemidler til fulde. Og det er også alt nok til at lave et helt igennem herligt album, der forfører med flowerpunket attitude og dejligt poppede melodier.
Skiven indeholder en perlerække af sange, der hver for sig funkler af spilleglæde og legende let musikalitet. Lige fra den fremragende og samfundskritiske åbner ‘Bicentennial Man’ til den lange og dragende ‘You Keep On Running’, der afrunder albummet med et Led Zeppelinsk syretrip, der som det eneste er meget fjernt fra skivens øvrige korte og catchy sange.
Kvartetten har i indspilningen af dette sjette album forladt garagen til fordel for et rigtigt studie. Og det klæder dem. Den ofte ufremkommelige og decideret slaskede lyd, der kendetegner de andre album, har fået et remake til den gode side af popproduceren Mark Ronson. Musikken er blevet mere venlig og imødekommende. Black Lips rækker ud og inviterer flere lyttere med til festen.
Det vigtigste er dog at Black Lips i denne hidtil mest poppede udgave ikke mister deres karakteristiske charme og det beskidte støv fra garagen. Det ortodokse garagefolk vil muligvis skuffes, mens nye lyttere med fordel kan starte her.