Ford & Lopatin

Det tidligere Games, der nu har skiftet navn til det mere Google-venlige Ford & Lopatin, står bag en af sidste års bedste ep’er: den forrygende ‘That We Can Play’. Det er således med stor forventning, at duoens første fuldlængde drøner ud af højttalerne.

Hvor Games er åbenlys og intelligent 80’er kitsch med stor kærlighed til tyk bas, arkadespil-effekter, analog synth og simple trommemaskiner, er Ford & Lopatin på ‘Channel Pressure’ mestendels rykket cirka femten år længere frem i tid og produktionsteknologi. Bandet kaster sig denne gang hovedkulds, men med lige så stor kærlighed, ud i et skævt balearisk-inspireret houseunivers. Sine steder havner de i bedaget chill out ved stranden, mens andre sange er forbandet gode og overraskende tidssvarende dansetracks til natten.

Musikalsk set er inspirationen altså et sted omkring årtusindskiftets elektroniske popclub-scene og deler et vist fællesskab med navne som Daft Punk, Stardust, Moloko og i særlig grad Röyksopp. Ford & Lopatin er dog knap så klimakssøgende og uptempo som de nævnte. Til gengæld er de mere eksperimenterende og legende i deres brug af alverdens dog ikke altid lige heldige musikalske finurligheder som for eksempel kinesisk klokkespil, vocoder, westernfløjte og brede guitarfigurer a la Van Halen!

Ford & Lopatin holder ikke helt niveauet fra den elskelige ‘That We Can Play’, men formår alligevel at lave et vanedannende album, der i hvert fald indeholder fire utilslørede sommerhits.