Lukestar

En rar norsk bamse der synger som Jonas Bjerre fra Mew på helium. Den beskrivelse rammer vist ikke helt ved siden af den karismatiske forsanger Truls Heggero i norske Lukestar. Det Roskilde Festival-aktuelle band og deres melodiøse og nuancerede indiepop har, specielt efter udgivelsen af deres andet album ‘Lake Toba’, fået en del international opmærksomhed.

Deres nye, tredje album er fyldt med fine detaljer og stemningsfyldte passager, der skiftevis behager og udfordrer. Lukestar kan ikke sige sig fri for et vist slægtskab med legendariske Cocteau Twins på den sødmefyldte åbner ‘Great Bear’, men efterhånden som pladen udspiller sig, viser de flere facetter frem. Specielt trommeslager Jørgen Smådal Larsens dramatiske Explosions In The Sky-agtige udladninger giver kunstigt åndedræt, hver gang det hele bliver lidt for nuttet og hyggemelankolsk, og der er noget postrock-agtigt over deres åbenlyse glæde ved at eksperimentere med arrangementer. Lidt som hvis Mogwai satte sig for at lave den ultimative Det Elektriske Barometer-plade.

Bortset fra singlen ‘Flying Canoes’, som glider rent ind, er ingen af numrene skabt til viral sejrsgang med deres komplekse opbygning. De kræver lidt mere tålmodighed, men har man det, er der også stor chance for at forelske sig i Heggeros engle-falset og Lukestars drømmende univers.