Wu Lyf

Mød Wu Lyf: ‘World Unite! Lucifer Youth Foundation’. Det kryptiske bandnavn er enten misvisende eller ironisk, for Lucifer er i hvert fald fraværende. Det unge manchesterbands musik er positiv, opadstræbende energi.

Med en ru og forvreden, men også til tider noget anstrengende vokal helt i front, bevæger sangene sig fra sjælfulde orgelballader til store riff-bårne rocksange. Det er ungt, og der er store følelser på spil. Men Wu Lyf besidder lykkeligvis den der oprigtighed, der lige præcis ikke gør dem prætentiøse. De formår uden distance til materialet at ramme lige der, hvor det gælder. Og det endda originalt og uden at falde hen til bombastiske virkemidler eller ende i navlepilleri.

Æstetisk er vi et sted mellem Arcade Fires bredt appellerende rocksange og Wild Nothings mere skrabede og skramlede tilgang til lyd og sangskrivning. Arcade Fire-referencen er desuden tydelig i Wu Lyfs gentagne brug af kirkeorgel, og nå ja, så er ‘Go Tell Fire to the Mountain’ faktisk indspillet i en nedlagt kirke. Kirketricket er godt, for lyden er fantastisk og gør sit til helhedsoplevelsen. Der er luft og lys, og produktionen overdøver ikke de ti i grunden ret skrøbelige sange.

Det er dog ikke Gud, der påkaldes i denne kirke. Det er derimod fællesskabet, der ophøjes på dette helstøbte rockalbum, der kan få unge i alle aldre til at forenes i ungdomsstiftelsen og skrige ørerne af Lucifer.