Birk Storm

Det er den svære balance mellem intelligente og opfindsomme numre og sukkerglaseret og radiovenlig musik. Kunsten at skabe det perfekte pop. Med debuten ‘I Don’t Care’ beviste danske Birk Storm, at han netop mestrede den disciplin med overdådig selvsikkerhed. På ep’en ‘My Girl’ flekser Birk Storm atter sine store musikalske muskler, men træder dog også faretruende tæt på poppens tomme afgrunde.

Med tre numre og et remix er ‘My Girl’ en lille forsmag på, hvad vi kan forvente af Birk Storms kommende album. Her bydes på en omgang velproduceret elektropop, der med overlegen styr på trommerytmik og vokalarbejde hopper ud og ind af poppens skabeloner. Centeret om bølger af beats væves insisterende falsetvokaler, kælende synthflader, fængende melodier sammen med danseopfordrende og ørehængende omkvæd.

Hvor ‘Hunt Them Down’ med blæsersektion og et vuggende lydbillede åbner en afdæmpet melodisk nerve, spreder den groovede ‘Don’t Crash Your Bones’ solstemning på dansegulvet, mens Birk Storm folder sin imponerende vokal ud i både melankolsk smerte og danseopfordrende glæde. Titelnummeret leverer med synth, fængende melodi og velplacerede breaks albummets sikre hit, men er samtidig så sukkersød i dens omkvæd at holdbarheden er lav.

Birk Storm kan som få andre popsnedkere skabe blid og radiovenlig musik med charmende kant og musikalsk dybde. Alligevel er kontrollen flere steder på ‘My Girl’ så stor, poleret og forudsigelig, at man vil ønske at den musikalske sikkerhed blev erstattet af mere tilfældighed.