Fruit Bats

Singer/songerwriter-traditionen lever i bedste velgående hos amerikanske Eric D. Johnson. På sit femte album under kunstnernavnet Fruit Bats besøger han forskellige afkroge af musikhistorien og tager os med på en rejse gennem 50’er-inficeret rockabilly, psykedeliske drømmerier og sørgmodige americana-bekendelser. Her filtreret gennem det moderne lydstudies endeløse muligheder, som pryder albummets 11 sange med labre instrumentbearbejdninger, harmoniske mangedoblinger og digitale forsiringer i spandevis. 

’Tripper’ er et studie i vellyd, og et album der ufortrødent dyrker en højglanspoleret sangskrivning, som indhylles i Johnsons skingre stemmepragt, der yndefuldt veksler imellem det sentimentale og det fornøjelige, men som aldrig kammer over i det rene krukkeri. Ikke mindst i kraft af albummets betragtelige melodirigdom, der under flere af numrene uforskammet masserer øregangene, men som indimellem også grænser til det komfortable.

Især i de passager, hvor Johnson forlader sig lige lovligt meget på letbenede meloditricks og nydesyge vibrationer. Så er han langt bedre, når han injicerer lidt eftertænksomhed i kompositionerne. Som på den elegante ‘So Long’, hvor tinklende klokkespil, himmelske harpeanslag og dårende strygere smyger sig lækkert rundt om nummerets luftige klangrum. Eller det stilfærdigt funky ‘The Banishment Song’, der indsvøbes i liflig falsetsang og svævende mellotronflader.

Musikalsk er ‘Tripper’ langtfra nogen landvinding.  Men det er et fint, sofistikeret album, der på charmerende vis finder nye muligheder i andres overleveringer, og som i egen ret glimter af behændig studieomgang og melodisk finesse.