Hudson Mohawke

Kreativt har skotten Hudson Mohawke om nogen ageret frontkæmper i bølgen af alternative beatmutationer de sidste tre-fire år. Og efter en mindre udgivelsespause er han tilbage med en ep, der, som den første udgivelse i hans ellers sindssygt ambitiøse diskografi, er blottet for missere.

Hans komplekse beat-collager jonglerer med mindst ligeså mange, normalt for hinanden fremmede, elementer af hiphop og diverse elektroniske dance-genrer. Hvor han imidlertid tidligere har haft tendens til i ny og næ at falde over sine egne overambitiøse ben, balancerer han stensikkert gennem virvaret på ‘Satin Panthers’.

Således er ep’en mere straight og dansegulvsvenlig end størstedelene af HudMos tidligere output, men den er ikke mindre interessant af den grund. Hans mix af speedede vokal-cut ups, cheesy trance-synths, bombastiske hip hop-beats, 90’er piano house-leads, electro-funk og glichet r’n’b er ligeså opfindesomme og uforudsigelige, som de altid har været.

Forskellen er kun, at de aldrig når derud, hvor det bliver for meget. Og så klæder det ham, når han med ‘Cbat’ pludselige leverer et måske nok skævt, men minimalisk og simpelt instrumentalhiphop-nummer a la Clipse, og viser, at det mestrer han også.