Theophilus London

Den hypede indie-rapper Theophilus London fra Brooklyn disker på sin albumdebut ‘Timez Are Weird These Days’ op med en stram omgang pop-rap, der sparker festen i gang og beviser, at genrebetegnelser på ingen måde begrænser den 23-årige hipsters tårnhøje ambitioner og evne til hensynsløst, men elegant, at lade sig inspirere af, hvad han har lyst til.

Der er nemlig ligeså meget dansabel poprock, stramme bukser og nostalgisk 80’er-replika, som der er swagger, hiphop og guldkæderap, når Theophilus London gennem pladens elleve numre nonchalant kaster om sig med poppede ørehængere, som ‘Love Is Real’ og blærede dansegulvsfyldere, som synth-monsteret ‘Stop It’. Og når man som Hr. London har styr på inspirationskilderne og ved, hvad man vil, er det ligegyldigt, at rap- og sangevnerne i sig selv ikke er noget særligt at skrive hjem om.

Som helhed er albummet nemlig udført så overbevisende, at det er svært ikke at danse med, synge omkvædene, og tilslutte sig løjerne. Især når han hylder old school electro-hiphoppen med singlen ‘Why Even Try’, eller når det, på et af albummets stærkeste numre, ‘Wine and Chocolates’, lækkert oser af Tv On The Radio’s new yorker coolness.

Selv om albummet uden tvivl nærmere er stil og smag end dybsindigt indhold, så er Theophilus Londons sans for en god popsang og et underholdende image, så stærk, at albummet uomtvisteligt triumferer og fremstår friskt, sprødt og aldeles veloplagt.