Under the Sherry Moon
Det er ikke ideerne, Under the Sherry Moon mangler. Tværtimod er københavnerkvartettens debutalbum så stopproppet med skæve og finurlige opfindsomheder, at det er helt overvældende. Resultatet er et imponerende, men til tider lidt for usammenhængende, værk i spændingsfeltet mellem alternativ pop, avantgarde-indie og sfærisk folktronica.
Der lægges ganske vist ud på en rimelig lettilgængelig facon, der ikke hørmer af legesyge i samme grad som mange af pladens andre numre, og det klæder blandt andet den smukke ‘Cars Kill’, hvor forsangerinde Signe Marie Schmidt-Jacobsen hurtigt får understreget sine sangmæssige kvaliteter. Men på ‘Bling Bling’ skrues der op for tempoet og et virvar af skæve, dissonante elementer og effektpræget vokal står frem i et noget rodet nummer, der følges op af den rytmisk skabagtige ‘Magic Stick’.
Og så melder forvirringen sig. Respekt for viljen til at skabe andet end metervaremusik skal de have, men opfindsomheden er ofte så overvældende, at den gode sang og melodi nærmest bliver slagtet som kompensation. Derfor fungerer det ofte bedre på de knap så drilagtige numre som højdepunktet ‘Stick to Me’, hvor en konstant, insisterende figur er grundformlen i en skæring, der langsomt bygger sig op og når klimaks i et yndefuldt omkvæd.
De gode påfund er beundringsværdige på Under the Sherry Moons debutplade, men den røde tråd havde være noget tydeligere, hvis der var sorteret bare et enkelt eller to fra.