Boom Bip

For de heldige, der tidligere har stiftet bekendtskab med Bryan Hollons krøllede, musikalske hjerne, er det altid med en god portion forventninger, at man går ind til nye indtryk i mandens selskab. Som få har Hollon igennem et årti formået, i et ganske produktivt omfang vel at mærke, at forene voldsomme genremæssige gnidninger med intelligente og helstøbte kompositioner.

På ‘Zig Zaj’ har han lagt de indbydende electropop-tendenser fra Neon Neon-projektet med Gruff Rhys på hylden igen og er tilbage i sit gamle, snørklede univers af mere abstrakt electronica med afstikkere til både hiphop, drum’n’bass og postrock. Og som altid med et nærmest skizofrent udvalg af gæster i studiet.

Mest opsigtsvækkende er samarbejdet med Franz Ferdinands Alex Kapranos på den svulstigt rockende ‘Goodbye Lovers’, der lyder som noget, Mike Patton gerne havde sat sin signatur på, mens ‘New Order’ blander Red Hot Chilli Peppers’ seneste øksemand Josh Klinghoffers speed-riffs med Empire of the Sun-vokalen Luke Steele til noget, der vel bedst kan karakteriseres som futuristisk metal-pop.

Men trods de stedvist højtbelagte rockindslag, finder ‘Zig Zaj’ mest af alt sin plads i en mere rolig instrumental-verden iblandt ligemænd som Blockhead og Alias. Boom Bip klipper og klistrer med både overblik og elegance, og numre som ‘Reveal’ og ‘Tumtum’ viser, at Hollon ikke behøver at gå den retropoppede Neon Neon-planke helt ud for at skabe medrivende produktioner. Han trives mindst lige så godt med skæv percussion og distortede guitarflader.