Dear Reader
Meget har ændret sig for indiepop projektet Dear Reader. Cherilyn MacNeil, sangskriver og frontvokal, har efter forrige albumudgivelse rykket pælene op fra hjembyen Johannesburg og brudt med sin fundamentale kristne tro for at udforske nye territorier i Berlin.
På albummets lyriske front kredses der da også entydigt om smuldrede grundsten i livet og nye eksistensvilkår, hvorimod det musikalske univers minder mere om en tur i zoologisk have. Ikke på grund af, at samtlige numre rent faktisk er opkaldt efter dyr, men fordi sangene er lige så forskellige som dyr i en zoologisk have, hvilket dog også medfører et noget broget resultat.
De klareste højdepunkter finder sted, hvor MacNeils blide stemme med referencer til Feist og Joni Mitchell er i ligevægtigt sammenspil med Beirut-inspirerede rige orkestreringer og mandlige kor-arrangementer. Omvendt fremstår det en anelse fladt og substansløst, når instrumenteringen nedjusteres og drukner i selvsamme kvindevokal, der forekommer en tand for sukkersød og kedsommelig i front.
Numre som ‘Fox (Take Your Chances)’ samt ‘Giraffe (What’s Wrong With Us)’ er eksempler på, hvordan smukke, sarte guitarriffs og lette strygere forbliver som baggrund og derfor ikke opnår større resultater end en omgang forceret singer/songwriter-sødme. Langt mere interessante er ‘Man (Idealistic Animal)’ og særligt ‘Whale (BooHoo)’, som opnår en tilfredsstillende kant og rå atmosfære, når MacNeil gnavent råber »Boo hoo« over et storladent arrangement af harmonika og dunkende trommer. Et råb, der ganske tiltrængt bryder med resten af albummet.