- De fem største scoops blandt de første Roskilde Festival-annonceringer
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Modeselektor
»Just give them what they want«, synger PVT-forsanger Richard Pike på ‘Green Light Go’ på Modeselektors nye album. Og på de skøre tyskeres tredje langspiller giver de os lige præcis det, vi gerne vil have, og som vi er kommet til at elske dem så meget for igennem årene.
Med d’herrer Bronsert og Szarys forunderlige evne til at kombinere hjertesmeltende smukke melodier med hårdtslående og glitchet ghetto-tech som det overordnede bindemiddel, får vi alt det, vi forventer af et Modeselektor-album.
Der er skinger selvironisk powerrap fra Busdriver på ‘Pretentious Friends’, mavepuster tung rabalder-house i form af ‘Evil Twin’ og fortryllende storladen indie-synth med en opklippet Thom Yorke på vokal på ‘This’. Og selv om der, hvis man tager de finkulturelle briller på, nok er mest at komme efter rent kunstnerisk set på sidstnævnte, så er det bemærkelsesværdigt, hvor sikker og effektiv Modeselektors levering stadig er. Uanset genre.
‘Monkeytown’ byder dog på et enkelt nybrud, som egentlig burde have fundet sted for længe siden. Det virker fuldstændig naturligt, når syrehovederne i den alternative hiphop-gruppe Antipop Consortium og Modeselektor krydser gnistrende klinger på ‘Humanized’. Ligesom samarbejdet med Thom Yorke bliver taget til nye højde på ‘Monkeytown’, må Antipop-samarbejdet også gerne videreføres på kommende album. Og selv om Modeselektor på ingen måde genopfinder sig selv på dette album, må de absolut også gerne videreføre den gode stil, når den leveres så overbevisende, som det er tilfældet her.
Modeselektor. 'Monkeytown'. Album. Monkeytown.