Los Campesinos!

Så opnåede de endelig jordforbindelse igen, det elskelige, walisiske turbo-popkollektiv i Los Campesinos! Deres fjerde langspiller er måske i al sin velovervejede voksenhed næsten lidt for sent ude. Det er nemlig en skivefuld landinger, konklusioner, afsluttende visdomsord og punktummer, som virkelig ville have klædt og kontrapunkteret sangene på sidste udspil – den ambitiøse, men også flagrende og fortravlede ‘Romance is Boring’ – der smed flere bolde i luften, end bandet dengang helt magtede at gribe.

Albummets kun to håndfulde numre er tillige et mere fokuseret sangbatteri end forgængerens forpustede 15 skæringer. Der er med enkelte udskiftninger i truppen faldet klædelig ro over campesinoerne, mens frontmand Gareth er i storform både vokalmæssigt og som lyriker/satiriker. Han lyder, efterhånden som bandet runder de fem år, mere og mere som en Loke-agtig, skælmsk fætter til Arcade Fire-frontmanden Win Butler, med hvæsset tunge og hjertet ladet med småromantisk ironi fremfor dyster dommedagsalvor.

Det er stadig lige underholdende at lytte ham over skulderen, når han eksempelvis på åbneren ‘By You Hand’ tiltaler sin livsledsager: »My graceful companion / with eyes of doe and thighs of stallion« eller flabet kurtiserer andre mænds kærester med ‘Songs About Your Girlfriend’. Han opbakkes af flotte strygere, og en skøn, velplejet prydhave af instrumenter, der synes mere klar i spyttet end nogensinde.

Albummets første halvdel er stærkest, mens eksempelvis lukkeren ‘Light Leaves, Dark Sees pt. II’ er lidt for gumpetung til at lykkes. Helhedsindtrykket er dog af et band, som har forlænget den levetid, der for blot halvandet år siden syntes lånt.