Sara Savery

Der findes pop, som går lige til stålet. Som kaster hver en melodisk trævl med det samme og byder sig til uden at kræve de store modydelser. Og så findes der pop, som kun langsomt blotter sig, men til gengæld ofte holder nysgerrigheden fanget i længere tid ved at kunne åbenbare noget nyt af sig selv hver gang.

I konstellationer som People Press Play, Tape Quartet og Ghost Society har danske Sara Savery altid beskæftiget sig med den sidstnævnte kategori. Og sådan er det også på hendes fine solodebut, hvor en stribe elektroniske sange krabber sig adstadigt frem gennem en flod af dunkle tangentlinjer og let støjende understrømme.

En smuk og sfærisk musik som både kan arkiveres under triphop og indietronica. ‘Angel’ er en lys lille perle med milde keyboard-anslag og blødt bugtet omkvæd, ‘Chuck’ stiger til vejrs med storladent brusende lydflader, og titelnummeret drives frem af smældende trommeslag, mens Sara Savery lyder som om, hun synger med lukkede øjne.

Netop den drømmende og indadvendte stemning løber gennem hele albummet og får tilpas modspil af kantede rytmespor, som kildrer og kradser under de elektroniske klangbilleder. ‘The Diver’ savner måske et par markante sange mere, men der er nu alligevel ganske meget at komme efter hos Sara Savery, der også i eget navn belønner tålmodige ører.