Summer Camp
Elizabeth Sankey og Jeremy Warmsley slutter sig som Summer Camp til koret af elskende indiepar, der laver musik i soveværelset. De fortsætter på deres debut ‘Welcome to Condale’ med at berette om tidløse dramaer inspireret af ungdomsfilm.
Udover filmreferencer i titler, lydklip og musikvideoer har Summer Camp nu taget skridtet videre. Sammen med debuten udgives en guide til pladens fiktive univers, som handler om to filmstjerner fra 1954, og to teenagere fra 1984, alle fra den lille by Condale. Parrene akkompagneres af henholdsvis Supremes-doo wop, og Blondie-synthpop i både håbefuld og melankolsk kontekst.
Men Summer Camps symbiose med det filmiske er både godt og skidt. Skidt, fordi man ikke får mulighed for at opleve musikken på sine egne præmisser. Godt fordi man til ‘Better Off Without You’ straks forestiller sig hvordan man ignorerer eks-kæresten på locker-gangen. For ikke at tale om de forhåbningsfulde billeder der fremkaldes til den begyndende forelskelse om bord på ‘Ghost Train’ – en indieperle og genganger fra ‘Youth’-ep’en, som udgør det musikalske højdepunkt på pladen.
Summer Camp leverer sublim popmusik, men ligesom i mange ungdomsfilm, er temaet og udtrykket til tider for banalt og todimensionelt. Derfor klæder det også pladen med den æteriske mystik på ‘Done Forever’ som giver associationer til Cocteau Twins, eller ‘Nobody Knows You’ der kombinerer ungdommelig naivitet med rå vrede og indebrændte frustrationer.
Summer Camp er med andre ord bedst, når de fremstiller teenagelivet som andet og mere end blot letbenede forelskelser og kys i cabrioleter.