Tim Kasher

Sex, flirt og forlist kærlighed. The Good Life- og Cursive-frontmanden fortsætter solokarrieren med at producere musikalske manualer i parforhold. Med en usammenhængende afveksling mellem udtryksfuld folkrock og afdæmpede, angrende ballader fremstår ep’en som en knap så overbevisende bunke andensorteringer fra Kashers første fuldlængdealbum ‘The Game of Monogamy’ fra i fjor.

Ep’ens syv numre bevæger sig i et velkendt, intenst og melodramatisk lyrisk univers, hvor der kredses om kærlighedens mange facetter med Kashers egen brutalt ærlige udforskning som omdrejningspunkt. De personlige fortællinger er som ofte krydret med skarpe iagttagelser og fine ordspil, hvorimod selve vokal– og instrumentføringen fremtræder en anelse mere enkel og mindre medrivende.

Med den akustiske guitar som hovedinstrument er der skruet ned for de harpebefængte storladenheder, der prægede ‘Monogamy’. I stedet er ep’ens syv numre på anderledes vis præget af en instrumental spartanskhed, der desværre sjældent hæver sig over lyden af soundtracket på en identitetsløs storbycafé.

Til trods for denne omgang mindre berigende numre indeholder ep’en bestemt også et par solide perler. Andensidste skæring ‘Jessica’ er en troværdig skyldbetynget ballade om tabt kærlighed, hvor Kashers vokal for alvor træder i karakter med direkte referencer til en ung Bob Dylan nær slutningen af nummeret. Ligeledes overrasker coverversionen af Azure Rays ‘Trees Keep Growing’, der med elektrisk guitar og fuzzy forvrængninger som de bærende elementer skaber en tiltrængt forandring.