Dad Rocks!

Med den tungsindige klaverballade ‘Pro-Disney’, som skarpt og kynisk anklager tegnefilmsindustrien for at hjernevaske uskyldige børn, er det ikke kun kunstnernavnet Dad Rocks!, der afslører, at islandske Snævar Njáll Albertsson er blevet far. Mimas-frontmandens debutalbum er et ægte folk-poppet singer/songwriter-album, der bevæger sig i et landskab mellem sjælden poetisk kløgtighed og mindre uforglemmelige, ensartede melodier.

Mount Moderns elleve numre tager primært udgangspunkt i den akustiske guitar med et afvekslende supplement af trommer, klaver, strygere og trompet. Det musikalske islæt emmer af nordatlantisk, melankolsk eftertænksomhed, hvor den mørke, men smukke stemning i sangen ‘Farmscrapers’ sporadisk leder tankerne hen på Dad Rocks!’ landskollegaer fra Sigur Rós. Desværre er det et mindretal af numrene som bærer præg af samme unikke, underfundige atmosfære. På baggrund heraf balancerer albummet på grænsen mellem originale, yndefulde ørehængere og mindre medrivende, halvkedsommelige skæringer, hvor ellers fine dobbeltsporede vokaler og bløde trompeter kulminerer i forudsigeligheder.

Trods albummet i sin helhed ikke formår at hæve sig over det middelmådige, byder især den lyriske front på nævneværdige perler. Mount Moderns højdepunkt er uden tvivl Albertssons poetiske udskejelser, som tydeligvis afspejler et talent for skarpe, humoristiske observationer af det moderne liv. Med selvironisk distance og en stemme, der placerer sig lavere i registeret end Why?’s Yoni Wolf behandler Dad Rocks! den kommercielle musikindustri og mobiltelefonens korstog på fornem sarkastisk og upolemisk vis. De stærke lyriske skildringer får dog ikke nok modspil af det instrumentale underlag, hvormed der savnes flere af de helt magiske øjeblikke.