Gruff Rhys

Gruff Rhys er af mange kendt som den godmodige waliser med den store, sofa-slængende og hygsomme røst, der fint matcher navnet på hans primære band, Super Furry Animals. Derfor overrasker det sikkert også, at netop han begår en besk lille pebernød som den friskbagte ‘Atheist Xmas EP’, der byder på tre små, komplet håbløshedsramte popsange om højtiden, der truer. Han kan dog ikke holde sig i skindet, og den musikalske emballage er derfor knapt så ildevarslende som molotov-cocktailen på coveret og den giftige lyrik.

Rhys’ cremede, mørke gavflabs-croon følges hjem fra snapsebranderten af påfaldende lalleglade, 60’er-agtigt Motown-dunstende, lune og rummelige kompositioner. Den fodformede emballage tager lidt brodden af alvoren i sangtitlerne, men måske er det også netop meningen. De tre numre lider en smule under, at de tilsammen kun udgør et lidt over 11 minutter langt »Bah, humbug!« til julens strabadser, og man savner måske nogle ekstra centimeters pondus, der kunne pushe skivens berettigelse ud over det lidt useriøse novelty-plan, hvor Rhys mere optræder som en galgenhumoristisk Scrooge-karakter, end en decideret anti-julehelt.

Det er modigt nok at synge om depression og selvmord ved juletid (‘Slashed Wrists This Christmas’!), men ‘Atheist Xmas EP’ kradser allerhøjest lidt i overfladen med et ironisk smil om læberne. Derudover er titlen misvisende. Der er ikke noget decideret anti-kristent over Rhys’ udspil – blot en skyggeside af en ellers elsket højtid. En skælmsk lille musikalsk hovedpinepille til tømmermændene efter julefrokosten.