Gonjasufi

Så er der igen livstegn fra den mystiske yoga-dyrker Sumach Ecks, bedre kendt under sit bevidsthedsudvidende musiker-alias Gonjasufi. Det er kun nogle få måneder siden, han sendte gratis-ep’en ’The 9th Inning’ på gaden, men nu har Hr. Ecks heldigvis igen følt behov for at indvie verden i sit stenede ørkenunivers.

Hvor Gonjasufi på ’The 9th Inning” nærmede sig noget, der mindede om regulær hiphop, bevæger han sig på ’MU.ZZ.LE’-ep’en tilbage mod lyden fra sit skelsættende debutalbum. I samarbejde med San Diego-produceren Psychopop har Gonjasufi fremelsket et mere ’rent’ destillat af sin skramlede, psykedeliske sammensmeltning af hiphop-beats og americana-rock.

Ligesom med debutalbummet er det som om øregangen ved de første par gennemlytninger instinktivt stritter imod de skrattende støjflader og den aparte og ofte falske vokalføring. Men her har Gonjasufi skabt et værk, der endnu engang på mærkværdig vis sniger ind på underbevidstheden for at vokse sig større ved hver ny gennemlytning.

Pludselig begynder for eksempel skønheden i den ultra-snøvlende og psykotisk dystre ’Venom’ at materialisere sig i opiumstågerne. Det går op for en, at det faktisk er den rene udistortede Gonjasufi-vokal, man på ’The Blame’ kan høre give sit skæve take på den så moderne ærlige indie-r’n’b. Og når det hele mod slutningen på ’Sniffin’ er ved at brænde fuldstændig sammen, opstår der ren magi i mødet mellem forvreden støj og mexicansk guitar-klimpren. Det lover særdeles godt for et kommende og færdigudviklet nyt album.