Trailer Trash Tracys

Man skal aldrig bedømme et band ud fra deres navn. For med et navn, der fremkalder billeder af læderjakkebefængt, beskidt garagerock overrasker Trailer Trash Tracys med et debutalbum, der befinder sig i epicentret af samtidens shogaze-tendenser. ’Ester’ er et fint første hug fra London-kvartetten, der indbyder til en halv times bittersød drømmepop spækket med rumklang og elektroniske 80’er-trommer.

Som shoegaze ofte befordrer gør ’Ester’ ikke et stort væsen af sig. Åbningsnummeret ’Rolling – Kiss the Universe’ afviger generelt fra resten af pladens lydmæssige genkendelighed, men er samtidig en særpræget invitation til Trailer Trash Tracys disede distancering fra omverdenen med en basdreven ånd som bannerfører. I forlængelse heraf stammer en bemærkelsesværdig indflydelse på ’Ester’s lyd fra Angelo Badalamentis soundtrackarbejde til David Lynchs filmproduktion. Nummeret ’Candy Girl’ er med den ikoniske baslinje fra Twin Peaks-temaet en hyldest til Lynchs absurde og drømmelignende univers, der fremstår som en gennemgående og ganske vellykket stemningsreference på albummet. Melodierne farer dog til tider vild i den tykke hvirvlende atmosfære, hvor en smuk, men tilbagetrukket vokalføring fra frontfigur Suzanne Aztoria ikke formår at samle de musikalske brudstykker sammen, så det virker gennemtrængende på lytteren.

Aztorias døsige stemme er bedst tjent i samarbejde med musikken, når de mest heftige kalejdoskopiske støjelementer er skrabet væk. Ovenstående gør sig især gældende på ’Turkis Heights’ samt det tidlige højdepunkt ’You Wish You Were Red’, der er smædet til med dyngvåd rumklang, enkle basriffs og simple elektroniske beats, hvilket tilsammen udgør et beundringsværdigt stykke pop.