Vessel

Definitionen på elegance er, når man får maksimalt indtryk ud af minimale virkemidler. Den varedeklaration passer såmænd også meget godt på indholdet af debutalbummet fra Vessel – dæknavnet for soloprojektet fra Anders Mathiasen, der ellers mest er kendt som Jacob Bellens’ bedre halvdel i Murder.

Det er enkle, uprætentiøse folksange i en lige så nøgtern, prunkløs indpakning, og Mathiasens baggrund i Murder skinner selvfølgelig tydeligt igennem. Fokus er indiskutabelt en mand og hans guitar, og den øvrige instrumentering er upåtrængende og spartansk. Få steder på albummet brydes den ophøjede ro dog af miljølyde fra forbipasserende folk, en bus og en gammel filmfremviser. Og så er det et kærkomment pust, at Vessels ellers så kontrollerede og hermetisk høflige univers totalt opløses midt på skiven af den spændende ‘Cartography’s forførende, nærmest afrobeat-agtige jazz-breakdown med duellerende saxofoner og synkoperet rytmik.

‘Enlettered Species’ er med sine ydmyge ni skæringer en velproportioneret hverken-for-meget-eller-for-lidt-udgivelse, som kun måske rent kunne undvære den mystiske ‘The Sound of Sound’, der mere har karakter af et sært snapshot af en avantgardistisk lydinstallation. Det synes som en studentikos afstikker ovenpå de øvrige, ligefremme sange.

Det eneste, der ellers rigtigt holder Vessel tilbage, er… fornemmelsen af at der bliver holdt tilbage. Det lyder ganske enkelt som om, at der er et i store træk uudnyttet overskud til andet og mere end det haiku-asketiske og ligefremme, som dominerer dette ellers fornemme og yndefulde soloridt. Det er hermed skrevet på ønskesedlen til næste gang.