Yann Tiersen

Franskmanden Yann Tiersen leger sig vej gennem ’Skyline’ med ophøjet ro og tager sig god tid til dvælen ved tung nattestemning. Albummet består af alt fra små fine petitesser til ganske bombastiske skønmalerier, der lidt ala Jim O’Rourke placerer sig et sted mellem kompositionsmusik og gængs poprock. I dette tilfælde tilmed tilført den fine franske fornemmelse for at inkorporere det elektroniske i det organiske.

Her er både plads til en svulstig instrumentalhymne som åbneren ’Another Shore’, en indieballade som ’I’m Gonna Live Anyhow’ – komplet med Steve Reich-referencer og det tidstypiske pygmækor – til den spaced-out synthesizer-rejse ’Hesitation Wound’ eller den sågar helt uinteressante ‘Forgive Me’.

Det er værd at bemærke, at Yann Tiersen tidligere har leveret soundtracks til adskillige film, blandt andre ’Amélie’, samt arbejdet med et væld af vokalister. Det er nemlig på et sweetspot et sted herimellem, at ’Skyline’ folder sig ud. Her er klokkespil, hvalsang, stueatmosfære, støjrock og kringlede cinematiske forløb, der tilsammen binder en fin billedskabende musikalsk sløjfe.

Albummet er mættet. Næsten overmættet eller overlæsset, kunne man anføre. Den tykke og psykedeliske produktion tjener ihvertfald på de svageste steder blot som en smuk indpakning af en række dybest set lidt uoriginale forløb. Ikke altid lykkes det Tiersen at fremmane de billeder, der ellers lader til at være hans væsentligste ambition. For i svage øjeblikke mangler vi helt fornemmelsen af, hvilken film ’Skyline’ tilhører, og så lyder albummet altså som opvaskemusik for folk med fine fornemmelser.