Chiddy Bang

Efter mange tilløb er Chiddy Bangs debutalbum endelig landet. Selvom det ikke helt kan leve op til det hypede, MGMT-samplende mixtape ’The Preview’, er der stadig mange gode ting at komme efter, og stilen er stadig en gang kæk boom bap-hiphop tilsat indierock-samples og en ordentlig portion meget catchy omkvæd.

Chiddys rap og Xaphoon Jones’ moderigtige produktioner er oplagt materiale til enhver college-fest. Men det er så målgruppeorienteret, at det næsten bliver for meget indimellem. Som når linjen »In Junior High School I had a crush on the principal / I guess I was turned on by the leadership« kombineres med et opspeedet sample af Icona Pops electro-pop-smasker ‘Manners’, bliver det lige lovlig hipster-smart. Eller når syng-med-faktoren bliver alt for klistret på ’Baby Roulette’ og kammer over i omkvædet »I hope you know that I’m for real / my love is super size ain’t no happy meal«.

Men bedst som man skal til at skrue helt op for brokkeriet, bliver man afvæbnet af selvsamme nummers simple Super Mario-samplende groove, af piano-bangeren ’Ray Charles’ og den dubstep-bassede ’Whatever We Want’. Til trods for det til tider lidt for overtænkte koncept, rammer Chiddy Bangs indie- og electro-influerede version af hiphop mere rigtigt end forkert. Og så føler man sig generelt i behageligt selskab med Chiddy. Han er en lyrisk gentleman, der vel er det tætteste, man som rapper kan komme på at være svigermors drøm.