Lee Ranaldo

Indie-flagskibet Sonic Youths fremtid er in limbo, efter at den alternative rocks ukronede konge og dronning, Thurston Moore og Kim Gordon, i efteråret annoncerede, at de efter 27 års ægteskab skal skilles. Det har dog ikke fået gruppens tredje sangskriver Lee Ranaldo til pakke guitaren væk og kaste sig over et almindeligt arbejde. I stedet har han i selskab med en række musikalske venner, heriblandt Sonic Youth-trommeslager Steve Shelley og Wilco-guitaristen Nels Cline, skruet sit til dato mest jordnære og traditionelle soloudspil sammen.

Hvor Ranaldo i Sonic Youth-regi har signeret flere af gruppens mere skæve og avantgardistiske kompositioner, dyrker han her en mere konventionel rocksangskrivning, der ikke ligger fjernt fra Neil Youngs ditto. Resultatet heraf er både godt og skidt. Ranaldo viser sig fortfarende som en særdeles ferm sangsnedker og blændende guitarist, hvilket eksemplificeres bedst på det tungt slæbende åbningsnummer ‘Waitin On a Dream’ og det ringlende singleudspil ‘Off the Wall’, der ingenlunde lader Ranaldos SY-eskapader noget tilbage.

Undervejs kommer man dog til at savne lidt af den uforudsigelighed, som Ranaldos numre tidligere så ofte har besiddet. Navnlig når han forfalder til den rendyrkede akustiske lyd på ‘Hammer Blows’ og ‘Stranded’, hvor udfaldet bliver en tand for langsommeligt og middle of the road-jævnt. Her fremgår det tydeligt, at Ranaldo er væsentlig mere visionær med den elektriske end med den akustiske mellem hænderne. Overordnet er albummet dog et særdeles hæderligt udspil, der cementerer, at Lee Ranaldo fortsat har noget at byde på – Sonic Youth eller ej.