THEESatisfaction

Man må sige, at det hæderkronede indierock-label Sub Pop er kommet godt fra land med deres nyetablerede hiphop- og soulkatalog. Først Shabazz Palaces og nu THEESatisfaction, der ikke lader deres mandlige Seattle-kolleger meget efter.

En genrebeskrivelse kunne vel lyde noget hen ad følgende: Halv Janelle Monáe i de mere psykedeliske afkroge af ’The ArchAndroid’, og halv Yo! Majesty uden helt den samme electro-kærlighed. Men med en boblende originalitet af skæve hiphop-rytmer, magelige soul-vibes og stedvise let klubbede popanslag er for megen søgen efter direkte inspirationskilder nærmest omsonst.

Lad det i stedet være sagt at de afdæmpede og elegante – men ikke desto mindre voldsomt intense – produktioner danner rammen om seriøse pletskud. Som den dansevenlige ’QueenS’, funk-hardhitteren ’Sweat’ og skivens deciderede magtdemonstration ’God’ (med Shabazz Palaces Lazaro), der som en lidt over tre minutters mikstur af jazz, afrobeat, urban rap og pikant fløde-soul ville få både en Q-Tip og en D’Angelo til at spinde.

Kulørte sager, men duoen formår faktisk at holde deres farverige musikalske penselstrøg inden for lærredet, og albummet forbliver derfor, trods den sprudlende kreativitet, stramt og fokuseret. Mens de opfindsomme beats godt nok spiller hovedrollen, garneres de med cool og totalt kontrollerede flows, der understreger billedet af avantgardistisk hiphop, når det er mest appellerende. Hvilke funky ting, mon Sub Pop ellers gemmer oppe i ærmet?