11th Street Kids

Tre mænd med rock i blodet. En guitar, en bas og trommer. Det kan være en aldeles kontant og befriende konstellation, hvilket musikhistorien ofte har bekræftet. Vigtigst kræver det veldefinerede melodier, en røvfuld charme, og at hvert instrument spiller sig helt ud.

Netop her har vi 11th Street Kids’ tre store problemer. Hverken melodier, charme eller instrumenter træder nogensinde i karakter på debutalbummet, der samler to drenge fra The Floor Is Made Of Lava og deres lydmand i et fælles sideprojekt, som hylder 70’ernes populærpunk, som vi lærte den at kende med The Clash og Ramones.

Albummets 29 minutter byder på ti numre: Otte uinteressante rock-rundgange, den hæderlige ballade ’Under the Wheel’ og en halv single i form af ’One Life’. Udover den altovervejende anke – den iørefaldende mangel på gode melodier – er albummets store svaghed, at instrumenterne og Lars Rocks vokal alt for ofte flyder ud i en symbiose af flad ligegyldighed. Bassen mangler udtryk i produktionen, og trommerne, som er et af pladens trumfkort, har svært ved at sparke liv i de blege kompositioner.

Når man endelig løfter et øjenbryn over albummet, er det desværre i kraft af en malplaceret saxofon, som efterlader en bismag af Moonjam på albummets to stærkeste, ovennævnte numre.

Insisterer man på at få noget mindeværdigt ud af trioens debut, anbefaler jeg, at man forfølger referencen til det finske band Hanoi Rock og deres nummer ’11th Street Kids’. Her findes den skæve charme og de melodier, dette album aldrig formår at give sin lytter.