Death Grips

Hvor kunne det egentlig være fedt, hvis de amerikanske myndigheder snart udviklede et nyt covermærkat, der ville erstatte den sædvanlige arbitrære advarsel om anstødelig lyrik, og i stedet fokuserede lidt mere på det musikalske indhold. Så kunne et passende mærkat i dette tilfælde eksempelvis have lydt: ’Sådan har du helt sikkert aldrig fået din hiphop før!’.

For ovenpå sidste års lovende mixtape er Sacramento-trekløveret Death Grips nu klar til at give hele hiphop-, og for den sags skyld electronica-scenen så gevaldigt et los i mellemgulvet, at indtrykket ikke lader sig viske væk lige foreløbigt. I et inferno af urmenneskelige trommeslagserier, hektisk ghettotech og brutal industrial-punk skiftevis råber og stønner MC Ride sin sære blanding af mere eller mindre sammenhængende rim og statements ud med gruopvækkende nerve. Så abstrakt, manisk og uleflende at det bare pirrer opmærksomheden, og ud af den umiddelbart usammenhængende galskab breder sig pludselig en både provokerende og betagende fornemmelse.

Zach Hill og Andy Morins kontrært flænsede produktioner er alt andet end venlige, og de mentale impulser svinger konstant imellem nydelse og stress. Men i al deres modstand virker de abrupte beats og sparsomme konturer af melodistykker alligevel så appellerende, at både ’Get Got’, ’The Fever (Aye Aye)’ og ikke mindst ’I’ve Seen Footage’ fremstår helt iørefaldende i den ellers konfronterende indpakning. Det skal gøre ondt, før det gør godt, og er der tålmodighed til at lukke dette dragende djævelskab ind, venter belønningen i form af en af årets utvivlsomt mest interessante udgivelser.