Larsen & Furious Jane – distanceblændende sortsyn
De færreste bands kan bære en setliste med numre, hvis kerne er indestængt desperation og som i deres stemning mest af alt lyder som en omvandrende midtvejskrise. Tilmed på en lørdag. Men alt.rockerne i Larsen & Furious Jane kan, så koncertgængere (med morbid fornøjelse) overtager sortsynet. Det var musikken, vi var her for. Ikke for et show fra musikerne, som klædeligt nøjedes med at lade en sandpapirstør humor være eneste interaktion.
Hvorfor skulle Larsen & Furious Jane også gøre andet, når de fire til overmål velspillende bandmedlemmer som liveorkester forfiner de i forvejen fornemt komponerede numres nuancer, så en både støjende og skrøbelig helhed fremstår for effektivt at slå en helt omkuld med veldisponeret materiale fra gruppens to seneste udgivelser: Det kulsorte og for aarhusianerne definerende monument ’Zen Sucker’ fra 2008, samt den lidt mindre mastodont ’Dolly’ fra i fjor.
Læs anmeldelse: Larsen & Furious Jane ‘Zen Sucker’
Det var Larsen & Furious Janes mest neddæmpede sider, som navigerede. Derfor fik vi først de både i guitarspil og synth detaljemættede ’Living The Dream’ og ’Forbidden Fruit’, før ’Around The Ruins’ ’ tørre trommer konstaterede nedbruddet ganske eftertrykkeligt. Så var man ligesom forberedt på det ordinære sets resterende syv numres tour de force af et emotionelt soloridt anført af Torsten Larsens fornemme tekstforedrag og sublimt understøttet af både luftige bækkener, søgende, fintfølende fingerspil og bombastiske støjudladninger i et overdådigt lydbillede. Disse elementer gav skiftevist luft til det af bar intensitet gispende publikum – for blot at stramme grebet om nakken, stikke kniven endnu dybere og rode det hele rundt på kulminationen ’My Beautiful Home’.
Så kunne vi ryste videre alene, forladte og fortabte under de sidste blændende numre. Ubehageligt godt.