Rosemary – hårdtprøvet balance

Omsværmet af isblå røgskyer inviterede Rosemary til en dyster synthpop-sammenkomst fredag aften på Katapult-scenen. Med udgangspunkt i den kritikerroste ep ’Old Persian Tale’, spillede duoen sig varm over 40 minutter. Ep’en udemærker sig ved et sofistikeret udtryk, der blander desperation og melankoli med opløftende og tunge produktioner.

De modstridende elementer var også fremhævet på den visuelle front med sangerinde Sahar Pour iklædt et gotisk, sort outfit og lange teatralske skygger fra øjnene, der stod i kontrast til Lasse Martinussens dekadente rockstjernelook med mørke solbriller og pelshue.

Desværre virkede det til, at det flot balancerede udtryk undervejs tippede mere og mere i retning af Lasse Martinussens synthfest og mistede lidt af den indestængte desperation og melankoli, som duoen mestrer. Dermed ikke sagt, at Rosemary ikke kan lave en fest. Det kan de – på deres helt egen måde. For selv om sceneshowet begrænser sig til to mennesker, som statisk står på hver sin del af scenen, var der alligevel tale om en optræden med utrolig nerve.

Den drevne ’Everything’ satte med distorted vokal, og dubstep’ede basgange fut i de forreste geledder. Inden da havde publikum haft fornøjelsen af en dundrende intens levering af ’Sleep Alone’, hvor al mistro til, hvorvidt Sahar Pours vokal kunne levere live, blev gjort til skamme. Hendes smukke balancegang mellem hysteri og nærvær var, ligesom helhedsindtrykket, en sær men hjemsøgende oplevelse.