Scissor Sisters

Måske er jeg bare ikke klar til det. Jeg husker stadig Buffalos, creppet hår og sodavandsfester alt for tydeligt, og ligeså forholder det sig med 90’er-dance. Et enkelt dub-i-dub og jeg skutter mig. Genren er slet ikke nok på afstand til at være retro-moden. Indrømmet, den havde sin egen åndsfortærende charme, men glæden ved genlyttet er kortlivet.

Muligvis er hukommelsen ikke hvad den har været for Scissor Sisters, eftersom de har valgt at genoplive det omtalte årtis dancepop på flere tracks. Den gustne David Guetta-produktion ‘Only the Horses’ er første 90’er-forbrydelse, som, til trods for neon-synth og et spændstigt beat, er stendød ved ankomsten.

Læs anmeldelse: Scissor Sisters ‘Night Work’

I betragtning af albummets lancering som dansemusik indeholder det overraskende få uptempo-numre. ‘Let’s Have a Kiki’ er en undtagelse, et campy club-track af lige dele Ibiza-house og Donna Summer. Holdbarheden er tvivlsom, men det er på én gang det dummeste og sjoveste, bandet længe har leveret. Med ‘Baby Come Home’ vil Scissor Sisters tilbage til den kække, pianodrevne sang i stil med ‘Laura’ og ‘Take Your Mama’ uden dog at nå det tidligere niveau, og ‘Best In Me’ er caribisk pop i en ultra-light version, som selv Madonna ville kigge skævt til.

Så er der selvfølgelig tre obligatoriske stille numre, der fortsætter den kedelige tendens, bandet har haft til at producere musikalsk svulstige men følelsesmæssigt hule ballader. Lyder det usammenhængende, er det fordi Scissor Sisters har begået en typisk dårlig popplade med tre potentielle hitsingler og ikke skyggen af fokus.