Daughn Gibson ‘All Hell’

Hvis soundtracket til ’Fear And Loathing In Las Vegas’ – den ultimative film om eksperimenterende stofbrug – ikke allerede var strikket sammen på overdøvende eminent vis, skulle det starte med nummeret ’Bad Guys’. Sangen er en sløv psykedelisk meskalindans til slideguitar på visne roser, og scenen er hermed sat, til hvad Gibsons pladeselskab kalder for en go’ omgang ’catchy country croon’.

Disse tre titler er dog ikke nær nok til at beskrive, hvad Gibson disker op med. Hans debut er meget mere. Mest af alt er albummet skiftevis uhyggeligt, kælent og allerhelvedes legesygt, som Gibson klippe-klistrer, sampler, stjæler og rollespiller sig igennem sit opus – i en heftig flirt med halvdelen af verdens musikgenrer: Fra guddommelig gospel til profan elektronik.

Læs også: Top Track: Daughn Gibson ‘Tiffany Lou’

Det skæve sommerhit ’In the Beginning’ har et sukkerglaseret klaverriff som pejlemærke for et omkvæd, der syder af pop. På ’A Young Girl’s World’ dukker Gibsons dundrende baryton op i præsteklæder, hvorpå han med rhodes og et sløvt beat forkynder os en sørgelig fordrukken skæbne. Titelnumret er en uhyggeligt tung og groovy skæring, der lugter som en mørk og fugtig kælder i 80’ernes Berlin efter 24 timers uafbrudt kraut-tramp. Om ’Ray’ vil jeg kun bruge ordet ’smukt’ – andet ville være besudlende. Og resten af albummets numre er mindst ligeså interessante og fængende.

Efter utallige gennemlytninger tager hver enkelt sang form som ti små excentriske væsner, man stadig vil lære bedre at kende. Forstår du ikke disse særlinge, er her en god grund til at arbejde seriøst med din tålmodighed.

Daughn Gibson ‘All Hell’. 'All Hell'. Album. White Denim.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af