Dent May

Sidst vi hørte fra den amerikanske multiinstrumentalist Dent May udgav han musik som Dent May & His Magnificient Ukulele. På sin anden udgivelse er ukulelen erstattet af sin elektriske storebror, mens det tidligere så organiske udtryk nu er et plastisk menageri af synthesizere, programmerede trommer og masser af effekter på samtlige instrumenter.

Transformationen er vellykket. Albummet er en solbeskinnet popplade, der indsvøber sommeren i et blødt skær. Som en virkelig god eftermiddagsbrandert rammes her både et tilbagelænet overskud på ’Tell Her’ og en energi i sine herligt catchy numre, eksempelvis de oplagte hits ’Rent Money’ og ’Fun’, som imponerer med skarpe rytmeguitarer og leadriffs fra både guitar og synthesizer. Ligefremheden i både sangenes struktur og i teksterne følges ad, og det passer ufatteligt godt sammen med Dent Mays melodier.

Læs anmeldelse: Dent May & His Magnificient Ukulele

Netop sangstrukturen og de syrede melodier gør associationerne til 60’ernes popmusik svære at undgå. Men Dent May indsætter med elektroniske påfund nostalgien i en opdateret ramme, der fungerer bedst, når den er allermest konsekvent – eksempelvis på ’Best Friend’, hvis hvirvlende trommeprogrammeringer og synth/guitarsymbiose gør en helt rundtosset, mens melodiens lethed næsten får lytteren til at lette.

Det bliver måske lovlig meget af det gode over længere tid. Selv de bedste gynger og karruseller fremkalder et vist ubehag i længden, og ’Do Things’ går en smule over kvalmegrænsen i den sidste ende. Men det ændrer ikke på, at forvandlingen fra fjollet ukulelespiller til psychpop-mager er særdeles fuldendt.