Shearwater – det smukke, det larmende og det småkedelige
Frontmand Jonathan Meiburg ligger næppe søvnløs af ærgrelse over, at han for nogle år siden kvittede tjansen som tangentspiller i Okkervil River for at fokusere fuldt ud på Shearwater. Der er i hvert fald ingen grund til søvnløshed på den konto, da texanerens eget projekt er et mindst lige så dragende musikalsk bekendtskab som Meiburgs ex-orkester.
Dette understregede Shearwater ganske overvisende foran et relativt beskedent fremmøde af publikummer i Pumpehusets nyindrettede intimsal under onsdagens koncert, hvor Shearwater både nåede omkring det smukke, det larmende og det småkedelige.
Live var bandet udvidet til en kvintet, hvor flere af medlemmerne undervejs agerede multiinstrumentalister og hyppigt skiftede mellem guitarer, tangenter med mere. Meiburgs lyse og melodramatiske vokal fungerede som omdrejningspunktet, der byggede bro mellem de inderlige psychfolk-hymner og mere ekspressivt støjrockende materiale.
Læs anmeldelse: Shearwater ‘Animal Joy’
Setlisten tog forståeligt nok primært udgangspunkt i sangene fra seneste opus, den fremragende ‘Animal Joy’, hvorfra navnlig den smukt intensiverende ‘Animal Life’, den electro-flirtende ‘You As You Were’ og den bombastisk fræsende ‘Insolence’ tog sig godt ud i liveudgaverne. I sidstnævnte messede Meiburg med lukkede øjne som en besat, hvilket resulterede i, at han under nummerets afslutning nærmest bankede fortænderne mod mikrofonen af ren og skær indlevelse i musikken.
Ældre materiale som den pianodrevne åbner ‘The Snow Leopard’ og den guitarringlende ‘Rooks’ var ligeledes en fryd for øret og gik rent ind hos publikum. Bandet havde dog en tendens til at trække flere af numrene i langdrag, hvor det lidt virkede som om, at de lige skulle bevise, at de altså var et rigtigt rockband, der kunne larme så det hvinede for ørerne.
Det var meget fedt de første par gange, men hen imod slutningen af koncerten blev det småkedeligt og uinspirerende at lægge ører til, så man tog sig selv i at stå og kigge på klokken og famle med hånden i baglommen efter sin garderobebillet. Denne mindre indvending ændrede dog ikke stort ved det overordnede positive indtryk man havde af texanerne, da man forlod koncertstedet.