Alabama Shakes – løvindebrøl fra Alabama
»I’m so glad ya’ll speak English«, udbrød Roskildes Festivals ubestridte rockmama, forsanger Brittany Howard, med et skævt grin kort tid efter, at hun var luntet på scenen iført bibliotekarlæsebriller og solid afro, klar til at sende os alle på en farverig og stemningsfyldt rejse down south.
Det fem mand store band, der på aftenen mønstrede et klassisk setup med to guitarer, bas, trommer og keys, tog os alle fra starten under deres stilsikre vinger. ’Hang Loose’ var det første varselskud fra det ærkeamerikanske soulgevær, imens den eminente single ’Hold On’ var et perfekt dræberskud lige i hjertet på hele Odeon, som ivrigt stod på tæer og skrålede med.
Læs live-anmeldelse: Bon Iver på Roskilde Festival
Koncerten igennem strålede Brittanys udtryksfulde vokal – der skiftevis lød som grovkornet sandpapir og skønsang i perfekt pitch – om kap med de fængende melodier og især på den stille starter ’Rise to the Sun’ var parløbet overvældende vellykket. Her blev vi ført gennem stille og vuggende vokalpassager kun for at ende ud i et overdådigt skrigeri, der var selveste Janis Joplin værdigt.
Læs også: Festivaltendens: Helt i sort
Hver gang ballet havde varet tilpas længe, blev den ophøjede stemning lagt på is et par numre, og en velplaceret ballade pimpet op med lidt soli kølede os ned. Balladerne virkede dog primært som noget, der nødtvungent var presset ind på setlisten. Ikke fordi de var dårlige eller overflødige, men mest af alt fordi, at Alabama Shakes for alt i verden allerhelst ville række ud mod os med twist, shout og rock’n’roll.
