Django Django – flimrende luftspejlinger
Hvis årets festivalgængere ikke allerede var begyndt at skimte flimrende, psykedeliske luftspejlinger i horisonten efter de sidste dages ’hedebølge’, så kom de i hvert fald til det, da de fire nørdede skotter fra den hypede Edinburgh-kvartet Django Django gik på scenen og leverede en solid feststarter af en debutkoncert på dansk grund.
Iført ens bourdeauxrøde batikskjorter blandede de gæve og eklektiske instrumentgøglere røvballende westernguitarer med surfrock, psykedeliske tamburiner, synths og tilmed klaprende kokosnødder. De formåede at skabe en omgang sandstormshvirvlende festnumre, der fik det ellers noget støvtrætte publikum til at danse og klappe med i den lille time, som de spillede.
Læs også: Roskilde-reportage: Campinglivet
Anført af forsanger Vincent Neff, der forsøgte at kommunikere med publikum på et ellers totalt uforståelige miks mellem skotsk, svensk og dansk, tog de charmerende musikere sig næsten ud som en opdateret, post-millennium-udgave af The Beach Boys. Med solafblegede messekorssange som ’Love’s Dart’, ’Default’ og ’Storm’ fra det selvbetitlede debutalbum, fik kvartetten både sendt publikum ud på solskoldende traveture i Saharas støvede ørkensand, på æggende, psykedelisk egypterdans og tilbage til det lovløse, vilde vesten.
De fire Dalston-bosatte fyre viste altså med andre ord, at den ellers så svært kategoriserbare debutplade også gør sig ret så tight live, og så er det bare godt, at bandet netop er annonceret til at vende tilbage til Danmark allerede til november.
