Helsinki Poetry – flyvetur uden lufthuller
Der er langt fra regnfulde Manchester til det eksotiske virvar i Marrakech, og der er endnu længere fra Odessa til Phoenix. Ikke desto mindre er sangene på Helsinki Poetrys støjpoppede og drømmende debut-ep opkaldt efter de fire byer.
Der skulle dog gå lang tid, førend vi rundede nogen af de fire byer. Støjpoppen var skiftet ud med en langt mere elektronisk tilgang, og setlisten førte blandt andet publikum over Asien med sangen ’Tokyo’, inden den Mew-drømmende ’Marrakech’ tittede frem fra det smalle bagkatalog.
Læs live-anmeldelse: Kúra på Roskilde Festival
Det hele var yderst velspillet, og det fem mand store liveorkester bød på smuk baggrundssynth og sporadisk elektrisk guitar og bas, der tilføjede lidt støj på linjen bag de buldrende trommer og den feminine falset.
Electropoppen klædte heldigvis bandet virkelig godt og gav musikken et langt mere løst og energisk udtryk. Bag trommesættet tog Ebbe Frej energien til sig med kyshånd, og med en smøg i kæften fik han således tæsket os igennem koncerten som den absolutte drivkraft. Da bandet sluttede af i kaotiske ’Saigon’, fløj publikum med hele den lange vej.
Læs også: Festivaltendens: Denim for altid
Forsanger Rune Vigil lod sig ikke lige så let slå ud af kurs. Den dragende vokal var i top, men udtrykket var desværre lidt for meget efter bogen til at være afgørende spændende. Det er sjældent, man håber på en uperfekt flyvetur, men denne gang kunne man godt have ønsket sig lidt flere overraskende lufthuller.
