Liturgy – konceptmetal til hovedet
I forgrunden så man en pind med en oppustelig alien i toppen. Den var tapet fast til en oppustelig ko, så det så ud som om, de havde seksuelt samvær. I baggrunden så man de to langhårede guitarister i Liturgy kigge selvhøjtideligt ned i jorden, mens de kradsede hidsigt på strengene.
Liturgy omtaler selv deres musik som black metal. Teknisk set er det nok en korrekt betegnelse, men medlemmerne ville næppe overleve ret længe i en dyb norsk skov. Guitarerne larmede, de programmerede trommer tordnede af sted i maskingeværstempo, og frontmanden, Hunter Hunt-Hendrix, råbte som et vildt dyr, men musikken talte alligevel langt mere til hovedet end til det indre urmenneske.
Læs live-anmeldelse: Bon Iver på Roskilde Festival
Det hele var nemlig pakket ind i mærkelige skift og effekter, som fik selv primatbrølene til at lyde som på jagt efter det skønne. Bandet bliver ofte kaldt bannerførere for en nye generation af genren, og på Pavilion var man heller aldrig i tvivl. Missionen er at tage black metal til et nyt sted, hvor den kan være skønhedssøgende og hurtig på én gang, og hvor effekterne giver den et koldt og digitalt, men sært dragende udtryk.
Læs også: Publikumsreaktioner fra The Cure
Desværre fungerede det kun i momenter. Rundt omkring på kunstskolerne i hjembyen New York giver det konceptuelle præg sikkert masser af mening, men på en festival, hvor publikum havde tapet aliens fast til plastikkør og håbet på lidt rock, faldt de lange passager til jorden.
Enkelte af de mest skønhedssøgende stykker fandt, hvad de søgte, men man blev sjældent rørt for alvor. Dertil virkede det hele for fortænkt.
