Spector – pinligheder på stribe
Snakket har gået om britiske Spector før deres koncert på Pavilion sent fredag aften. De er blevet udråbt til et stort håb inden for britisk poprock. Og det startede lovende. Fem kække, unge mænd klædt i spraglede habitter indtog selvsikkert scenen i et pletvist befolket Pavilion-telt. Men alle forhåbninger om en energisk omgang musikalsk gadedrengeunderholdning blev hurtigt knust. For desværre diskede de britiske selvtillidsbomber ikke op med andet end en efterhånden tyndslidt rockformel, der i mange år har hængt som en tyk, uigennemtrængelig tåge over de britiske øer.
Læs live-anmeldelse: Malk de Koijn på Roskilde Festival
Bevares, der var da velmenende lån fra The Strokes og deres cool newyorker-lyd samt ekkoer af landsmændene Kaiser Chiefs’ gævt gyngende rock. Men Spector formåede på intet tidspunkt at finde nye muligheder i inspirationskilderne, selv om de undervejs gjorde ihærdige forsøg på at inddrage publikum i deres stærkt forcerede sceneoptræden.
Læs også: Publikumsreaktioner: The Cure
Især forsanger Fred MacPherson var en enerverende oplevelse, idet hans mange konsekvent overgearede kommentarer og hysteriske kropsbevægelser kun bidrog yderligere til pinlighederne. Nuvel, publikum dansede lystigt med undervejs, men det var nok i højere grad de tårnhøje promiller, der gjorde udslaget end koncerten, der var en skuffende oplevelse.
