The Abyssinians – rastaløverne slap ud

I begyndelsen lignede de mest løver i zoologisk have. Konferencieren sagde, at de havde ’opfundet’ reggae, og da de selv dansede ind – naturligvis iklædt farverige rastauniformer og lange, grå fuldskæg – var de ikke sene til at forklare, at de var de ægte rødder fra Jamaica. Det hører sig til, men når myten er så enorm, skygger den let for det, bandet i virkeligheden kan.

Odeon er trods alt langt fra Kingston, standardreplikkerne om ’Jah’ virkede indstuderede, bandet var næsten for professionelt, og mistanken om komediespil lå lige for, da de dansede lidt anstrengt rundt og forsøgte at svinge de harmonifokuserede roots-reggae-sange i gang. Måske var såvel de visuelle som de lyriske klicheer mest for vores skyld?

Læs live-anmeldelse: Klumben & Raske Penge på Roskilde Festival

Men så tog fanden alligevel ved de tre gamle mænd. Godt 20 minutter inde i koncerten var bevægelserne løsnet helt op, og vi fik de godt 40 år gamle spirituelle reggaeklassikere på en måde, hvor de gav mening som mere end historie. De blev leveret med karismatisk indlevelse og smittende nærvær.

Læs også: Hele vores dækning af Roskilde Festival

Til sidst slap rastaløverne helt ud af buret. Den ene af de tre mænd greb en af de klassiske Carlsberg-kander i plastik og gav den som perkussionist, mens to andre fyrede rastafari-replikker af, så man ikke var i tvivl om, at de mente dem.

The Abyssinians slap ud af fortiden, og publikum var ikke længere på museum. Det hele skete her og nu: Torsdag aften uden for Roskilde.