Of Monsters and Men – islandsk overskud
De fleste af Islands herboende unge var i Store Vega onsdag aften. Og her udgjorde de over halvdelen af det samlede publikum, kunne man fornemme på reaktionen, da den hatteklædte skønsanger Nanna Bryndís Hilmarsdóttir indledningsvis henvendte sig på modersmålet til mængden af eksil-islændinge.
Heldigvis var det langt fra en lukket fest, for Of Monsters and Men taler et sprog, alle med smag for fængende melodier kan forstå. Et universelt popsprog, som på rekordtid har løftet dem op på et niveau, der nærmer sig inspirationskilderne i Mumford & Sons. Ikke mindst takket være hittet ’Little Talks’ med dens Arcade Fire’ske storladenhed.
Det var derfor ikke overraskende, at koncerten kulminerede med denne ildnende perle, da vi nåede slutningen af det 70 minutter lange set. Undervejs havde de seks musikere med en gennemsnitsalder i begyndelsen af 20’erne dog samtidig bevist, at Of Monsters and Men absolut er et band, vi skal holde ørerne åbne for i fremtiden.
Stemningsfulde trompet- og harmonikapassager, glædestrålende keyboard-akkorder og capo’en i fjerde bånd på den akustiske, og så inviterede Nanna Bryndís og den charmerende troldetroubadour Ragnar Þórhallsson os ellers med på en vidunderlig lyrisk kærlighedsrejse til vulkanrepublikken i nord.
Den tiltagende ’Mountain Sound’ skød os mod toppen af Hvannadalshnúkur-tinden, den mere afdæmpede ’From Finner’ gav stof til eftertanke, mens bandet også satte sit eget præg på en flot fortolkning af Yeah Yeah Yeahs’ ’Skeletons’. Det eneste brist var ekstranummeret ’Sloom’, hvor Ragnar med sin overnasale solovokal fik betonet, at islændingene tydeligvis er stærkere på de tostemmige numre.
Helhedsoplevelsen var ganske mindeværdig, og de overskudsagtige multiartister i Of Monsters And Men satte en streg under deres store potentiale. Og kærligheden til Island, den voksede med et nøk.
