The Killers

Vi spoler lige tiden 30 år tilbage og byder velkommen til The Killers i deres hidtil mest kitschede udklædning: Som et middelmådigt 80’er-band med for meget pudder og synth og for lidt originalitet.

»The heart is in the right place / but you’ve travelled down the wrong road«, som Brandon Flowers ironisk nok fremhæver det på ‘The Rising Tide’ – et af de eneste steder, hvor Las Vegas-kvartetten faktisk rammer plet på deres fjerde studiealbum.

For det er til tider beskæmmende at lytte til den seneste udgave af et band, der for længst har overskredet sidste salgsdato. Måske lige bortset fra på visse radiostationer i USA, hvor softrockerne Journey stadig er på playlisten. Netop Journey dukker op som tydelig inspirationskilde flere steder undervejs, og førstesinglen ’Runaways’ lyder som et desperat forsøg på at kreere en ny ’Don’t Stop Believin’’.

Læs anmeldelse: The Killers ‘Day & Age’

Tempoet er generelt søvndyssende, sangene er kedelige, og selv om en behagelig ballade som ’Heart of a Girl’ har haft Daniel Lanois i producerstolen, er det næppe et nummer, du vil invitere din kære på en kinddans til. Til gengæld kan du med sikkerhed vippe foden til albummets eneste reelle højdepunkt, ’From Here on Out’, som viderefører 80’er-konceptet med inspiration fra Bruce Springsteens ’The River’.

Trommeslager Ronnie Vannucci Jr. har udtalt, at arbejdet med pladen lever op til dens titel, og at det er bandets besværligste til dato. Konklusionen må være, at projektet ikke rigtigt har været kampen værd.