- Aftenens hovednavn efterlod salen i tårer: Vi var på ambitiøs endagsfestival i København
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Flying Lotus
Flying Lotus siger, at han endnu ikke har toppet, men det er svært helt at tro amerikaneren, når man lægger øre til hans fjerde album. Det lyder i den grad som en mand, der er på toppen af sit game og formår at bruge hele paletten af sit musikalske udtryk. Her bliver der tegnet streger mellem forskellige punkter i både tid og sted, og selv om resultatet er enormt originalt, er det på samme tid også meget tidstypisk.
Med nogenlunde sikker grund under fødderne starter albummet i traditionelt terræn. ‘Getting There’ er med sit skæve hiphop-beat, varmt flydende melodistrukturer og svævende vokalbidrag fra den faste samarbejdspartner Niki Randa klassisk FlyLo. Men hurtigt begynder en forrygende rundtur i producerens lydlige galakse.
Læs også: Hør Flying Lotus’ nye album
Thom Yorke stiller endnu en gang sin vokal og sit kringlede hoved til rådighed på ‘Electric Candyman’, der lyder som d’herrers lsd-trippede version af moderne r’n’b a la Frank Ocean. På vejen dertil støder man på ‘Tiny Tortures’ og ‘All the Secrets’, som gæstes af FlyLos højre hånd, bassistgeniet Thundercat.
Og så må man selvfølgelig heller ikke glemme den beskidte omgang baggårds-junglejazz på ‘See Through to You’ med Erykah Badu på vokal eller ‘Sultan’s Request’ og ‘Putty Boy Strut’, der på hver sin måde trækker på moderne klubmusik i form af deres brug af bas og claps. Skal FlyLo toppe det her album, mangler han kun at blive en smule mere melodisk iørefaldende.
Flying Lotus. 'Until the Quiet Comes'. Album. Warp.