Trash Talk

Da punkerne i Trash Talk tilbage i maj, som de første udenfor rapkollektivet, skrev kontrakt med Odd Future Records, lød der ramaskrig blandt bandets fans. De to parter lyder da også som et umage par, men hvis man frygtede, at Trash Talk ville ændre sig og gøre det hele lidt mere tilgængeligt, så kan man ånde lettet op.

Der er stadig ikke så meget pis med de fire gutter fra Sacramento. Den får fuld smadder på samtlige parametre, og frontmand Lee Spielman får growlet og skreget sig igennem de 22 minutter, som bandet fjerde album udgør.

Det virker dog som om, at der er kommet en smule mere struktur på den amerikanske kvartet. Og det er en skam. Sangene har tendens til at starte som lyn og torden, hvorefter ballonen taber luften, og numrene breaker ned til noget, der mere minder om ringe heavyrock som på åbneren ‘Eat the Cycle’. Der er tænkt lidt for meget over opbygningen i forhold til den punkede vildskab, der prægede bandet førhen.

De 14 knaldhårde og meget korte sange er båret af tunge distortede guitarriff, og forskellen mellem dem er minimal. Eneste nummer, der stikker ud, men egentlig ikke har meget med punk at gøre, er ‘Blossom and Burn’, hvor Hodgy Beats og Tyler, The Creator tilføjer deres karakteristiske rap til et dystert, hårdtslående track.

Trash Talk burde give strukturen og de malplacerede, langsomme passager fingeren, som de har haft for vane, men ikke formår denne gang.