Papir

Da jeg for lidt over et år siden roste danske Papirs monstrøse andet album, ‘Stundum’, anmærkede jeg, at det, trods åbenlyse kvaliteter ikke kommer til at omvende masserne til udknaldet instrumental spacerock. Deres nye udspil er det mest effektive svar på tiltale, man kunne forestille sig.

Trekløveret har nemlig begået ikke blot et suverænt genrealbum, men også en utroligt bredt appellerende invitation til at slå dem følge på en lysergisk, jazzet ekspedition dybt ind i hovedtelefonernes sorte huller og langt ud forbi Hestehovedtågen.

Hvor ‘Stundum’ ofte var snublende tæt på at lukke sig helt om sig selv i sin kompromisløshed og nærmest intimiderende i sin monolitiske, mere end fem kvarter lange spilletid, er ‘III’, trods uændret fremgangsmåde – nogle få, intense indspilningsdage på landet i selskab med Causa Suis Jonas Munk – et lige så kompromisløst, men en halv time kortere og mere fokuseret værk, som i tilgift er længder mere tilgængeligt for almindelige dødelige. For nok tager Papir atter lytteren med på kosmisk psychrock-langfart, men afsættet er denne gang bedre rodfæstet i smukke, skønhedssøgende melodier og hooks, der hurtigt får de instrumentale eskapader til at hjemsøge hjernebarken.

Læs anmeldelse: Papir ‘Stundum’

Den sømløse afveksling mellem hypnotiske, kildrende temaer, tunge, stoner-udfuzzede passager og hysteriske soli får guitar- og basarbejdet til ubesværet at transcendere banal instrumentonani, men albummets sande stjerne og ubestridte, groovende tyngdepunkt er trommeslageren Christoffer Brøchmann Christensen.

Det er meningsløst at fremhæve enkelte numre fremfor andre i disse spalter, men smag dig frem fra en ende af, med ‘I’, hvor netop hans jazzede, adrætte spil er ekstra sublimt, før du investerer.