The Haxan Cloak – hårrejsende smukt

Under Søndermarken i København ligger Cisternerne: Tre kæmpemæssige haller, der tidligere har været brugt til at opbevare enorme mængder vand, men som nu står tomme hen som søjlegange i en sunken katedral. I disse labyrintiske gange, hvor dagslyset aldrig har haft adgang, spillede The Haxan Cloak årets mest hårrejsende smukke, elektroniske koncert.

Allerede den første, skrabende tone faldt som et chok for publikums kroppe, der mellem søjlerne og i tæt røg stirrede skræmte på de 300 år gamle menneskeskulpturer fra blandt andet Fredensborg Slotshave, der stod spredt i det mørke rum og lignede forstenede tilskuere. Henover den kradsende lydbund, der måske varslede åbningen af en gammel grav, klingede rytmisk et svageligt stemmesample som et menneske, der kalder på hjælp. Kort efter kom svar fra varme strygere med lige dele uro og håb: Grav videre.

Læs også: Guide: 10 must-sees under Strøm Festival

Alt imens blinkede et roligt stroboskoplys i takt til musikken og lyste glimtvis de forstenede jægere og bondekoners ansigter op. Hypnotisk, lige indtil den første tonstunge titanbas satte foden i jorden og stroboskoperne i samme øjeblik frenetisk lyste hele underverdenen op. Man forstod, at portene til menneskets grænseland var åbnet.

Musikkens skræmmende effekt stammede dog aldrig fra et banalt spil på det frastødende og støjende, men altid på det pirrende, som for eksempel bassens fysiske magt, de minimale kompositioners klarhed og fylde, pludselige horn, der varsler krig, eller en dissekerende langsom gengivelse af en udslettende eksplosion.

Strøm fik med aftenens kombination af kunster og location overgået både sig selv og de fleste andre bud på, hvordan musik og rum-/lysinstallationskunst kan danne par om hidtil uprøvede æstetiske oplevelser.