Lee Ranaldo

Med sidste års glimrende soloudspil ’Between the Tides & the Times’ beviste støjrockens sølvhårede guitareminence, at der findes meningsfyldt musikalsk liv efter Sonic Youth. Sammen med backingbandet the Dust, bestående af Sonic Youth-trommeslager Steve Shelley, guitarist Alan Licht og bassist Tim Lüntzel, tager Lee Ranaldo tråden op fra albummet fra i fjor med et nyt kuld sange, der ligger i direkte forlængelse både kompositorisk og sonisk.

Tonen er dog overvejende mere dyster, hvilket der ligger en naturlig forklaring til grund for. Ranaldo skrev nemlig sangene på sin akustiske guitar i sit hjem i New York, efter han og familien havde været foruden strøm, vand og varme igennem en længere periode, som følge af de massive ødelæggelser orkanen Sandy forårsagede på den amerikanske østkyst sidste efterår.

Læs anmeldelse: Lee Ranaldo ‘Between the Tides & the Times’

Nærkontakten med naturens urkræfter præger derfor både kompositionerne og teksterne, hvilket er mest udtalt på albummets klokkeklare højdepunkt, det næsten ti minutter lange midterstykke ’The Rising Tide’, der adstadigt skvulpende bevæger sig fra blidt vuggende melodisk guitarrock over i en længere passage med et kakofonisk støjende feedbackuvejr, hvorefter stormen atter lægger sig og harmonien genoprettes mod kompositionens slutning.

Den snurrigt svirpende åbner ’Lecce, Leaving’, den poetisk vuggende ’Key/Hole’ og det kværnende episke afslutningsnummer ’Blackt Out’ hører ligeledes til blandt godterne, mens numre som den afdæmpede spinetballade ’Late Descent #2’ og det lidt vel røvballerockede titelnummer er mindre ophidsende uden dog at være decideret dårlige. Disse mindre udfald ændrer dog ikke stort ved det overordnet gode indtryk, man efterlades med ved at atter at være i selskab med Ranaldo og vennerne.