Daughter – ensomhed foran tusinde ører
»This is another sad song. Don’t be surprised«, sagde guitarist Igor Hafaeli sarkastisk, efter der allerede var slået massive revner i publikums hjerter. Ensomheden har for længst slået kløerne langt ind i huden på Daughter og ikke mindst frontkvinde Elena Tonra. Fredag aften demonstrerede hun, hvordan ensomhed ser ud foran over 1500 mennesker i et udsolgt Store Vega.
Hvert et »thank you« blev ytret med musestemme og et følgende forlegent teenagefnis. Hver eneste gang, musikken stoppede, og ensomheden slap sit tag, var det som om, at det igen gik op for Tonra, hvor hun egentlig befandt sig. Men genertheden befordredes aldrig til musikken, der uden besvær forvandlede sig fra Tonras stille guitar og vokal til buldrende, atmosfæriske akkompagnementer.
Læs anmeldelse: Daughter ‘If You Leave’
Der var ekstra dybde imellem lagene. Hafaelis violinbue flettede guitarens toner sammen til et lydtæppe, der lå som en blød, drømmende aftager for det pres, som både hjerteskærende tekster og hamrende trommer udsatte de paradeløse tilhørere for. Publikum labbede overmåde begejstrede hver en tone i sig – og hensatte ved hver hujende klapsalve Tonra til forlegenhed.
Hun skyndte sig derfor ind i musikken igen, hvorfra hun uden problemer kunne krænge sine allerinderste følelser ud. »I sometimes wish I’d stayed inside / my mother / never to come out«, berettede hun os således på ’Smother’. Trods den musikalske selvsikkerhed kom vi dog sjældent ud over de lidt for konforme ramme, for de gentagende crescendoer fulgte samme overordnede opskrift, fremfor at lade energiudladningerne få deres eget liv og bringe musikken ud i mere utrygge kroge.
Læs også: Daughter-interview: »Mine tekster kommer fra et meget mørkt og ensomt sted«
Derfor var den officielle afslutter ’Home’ (inden det seje take på Daft Punks ’Get Lucky’ som eneste ekstranummer) en forløsende eksplosion, fordi den voluminøse ekkoeffekt på vokalen og en headbangende Hafaeli fik revet en smule af kontrollen ud af Elena Tonras hænder og over scenekanten.