Milosh

Hør albummet HER.

Kærlighed er utvivlsomt det mest omkredsede tema i musik, men det er alligevel sjældent, at det er ægteskabets inderlige lejde, der formidles. Milosh har ikke udgivet et soloalbum siden 2008, men efter fornyet opmærksomhed som den blide vokalhalvdel af Rhyes soul-eventyr er canadieren tilbage i sit vante elektroniske univers. Nu med hjælp fra konen Alexa Nikolas.

Det er dog stadig Miloshs vokal, der er centrum. Sensuel, ikke seksuel. Intim og sikker, ikke følelsesforvirret. Lagt ud over et blidt tæppe af electronica, der med mildt knitrende beats, bløde pianotoner og diverse percussion danner den ultimativt romantiske oplevelse. Nikolas’ latter er sågar samplet, mens Milosh også trommer på konens maveskind.

Læs anmeldelse: Rhye ‘Woman’

Det er ømt, på grænsen til rørstrømsk, mens Milosh i forskellige vokaludfoldelser næsten nynner sig igennem de fleste tekster, som sang han godnatviser til sin udkårne. Her er dog opbrud. ’Do You Want What I Need’s Moderat-tunge bas skaber tyngde, mens titelnummerets intensiverende beat hiver lytteren ud af sofaen, og ’Don’t Call It’ serverer støvede rytmer a la Trentemøllers ’The Last Resort’.

De små knæk føles dog oftest lidt for rare. Vi befinder os nemlig et sted, hvor forelskelse og spænding er blevet til tryghed, hvilket eksemplificerer sig i, at albummet til tider bevæger sig faretruende tæt på easy listening. Uskadeligt som Zero 7.

’Jetlag’ er i bund og grund et ekstremt behageligt album. Et øjebliksbillede af ægte følelser, inden Milosh og Nikolas rammer et nyt stadie i deres liv. Kærligheden varer forhåbentligt ved.